Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mød SayWhat, en kombination af Urban Dictionary og Vine

Mød SayWhat, en kombination af Urban Dictionary og Vine

SayWhat er en ganske morsom app som med små 10 sekunders videoer kan sætte dig ind i de nyeste begreber.

Det kan være svært at være ung med de unge, når man knap nok forstår hvad de siger. Der florerer i stigende grad meget slang og underlige sammensætninger af ord som måske ikke betyder det man forventer. SayWhat er en startup virksomhed med base i New York City som forsøger at lave et opslagsværk over alle disse ord, så man nemt og hurtigt kan få en forklaring - og nåja, forklaringerne er små videosekvenser på 10 sekunder lavet af andre brugere.

Læs også: Google stopper tilfældige klik på reklamer i apps

SayWhat findes til Android og iOS, man kan søge efter ord eller blot bladre gennem de senest uploadede definitioner.
Man kan ligeledes stemme på definitioner så de bedste vil ende i toppen af listen, og falder man over nogle meget karismatiske personligheder, kan de nomineres til at definere nye ord som de endnu ikke har lavet.

SayWhat er en ganske sjov app som man snildt kan bruge lidt tid på, og samtidig kan man jo blive klogere på hvad Trackter, Barbz og Bae egentlig betyder.

Kilde: The Next Web


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies