Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Modemagasinet Elle med ny mobil

Modemagasinet Elle med ny mobil

I samarbejde med Alcatel har modemagasinet Elle produceret en ny slider-mobil til de modebevidste.

Den nye mobiltelefon fra Elle har fået det eksklusive navn Elle No3, som får os til at tænke på Chanels dyre parfumer. På trods af navnet er Elle No3 kun modemagasinets anden mobiltelefon, der sendes på gaden.

Mobilen, som er fremstillet i samarbejde med Alcatel, har et lækkert sliderdesign, der tydeligvis har kvinder som sin primære målgruppe. Telefonen fås i flere forskellige, pigede farver – eksempelvis rød, gul og lilla.

Den nye modemobil har en tykkelse på 1,7 centimeter. Inde bag designet ligger der et kamera på 1,3 megapixel, Bluetooth og en musikafspiller.

Telefonen rammer de engelske butikker i løbet af juni måned. Om den også kommer til Danmark, ved vi ikke. Men det er sandsynligt, eftersom den første Elle-mobil rent faktisk forhandles her i landet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies