MOGA spil controller til Android telefon eller tablet

MOGA controller kan tilsluttes din Android mobil eller tablet og give en helt ny spil-oplevelse. Flere store spiltitler er allerede kompatible med den.

MOGA spil controller til Android telefon eller tablet

Der har været flere løsninger til hvordan spil-lystne mobilbrugere kan få mere ud af oplevelsen på telefonen. Senest er det MOGA controlleren som nu kan forudbestilles i England (med forventet lancering den 14. juni).

Der forefindes to versioner af MOGA, en til mobiltelefoner (Pocket) og en til tablets (Pro). Lige nu er de kun kompatible med Android-enheder, men der er planer om at udvide til iOS og Windows Phone.

I Google Play store forefindes allerede en Pivot App der lader dig downloade, håndtere og starte MOGA-kompatible spil. Ja, spillet skal være kompatibelt med MOGA-controlleren, men der er en række som er klar til det, også nogle store titler som Grand Theft Auto, N.O.V.A 3, The Dark Knight Rises og flere Sonic-spil.

Se mere i den officielle præsentationsvideo nedenfor.

 
Kilde: Coolsmartphone