Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   “Mother” overvåger hjemmet på den smarte måde

“Mother” overvåger hjemmet på den smarte måde

Ny virksomhed har på CES-messen præsenteret et gadget-system, der må siges at være nørdernes svar på en kærlig mor.

I nutidens smartphones er der allerede en hav af muligheder, for at overvåge, og indsamle forskellige informationer om lokation, fitness, helbred osv. Men oftest er de spredt i forskellige apps, der for den uvidende, kan virke uoverskuelig. 



Det skal den nye “Mother”-enhed fra virksomheden Sen.se lave helt om på. “Mother” er en elektronisk form for base, der kan indsamle informationer fra små sensorer. Det skriver MacRumors

Nøjagtig som vor egen mor
Hos familien Danmark er det ofte mor, der styrer familiens børn, som render i hver sin retning. Sådan er det til dels også med “Mother” og hendes “Cookie”-enheder, som det ses i videoen herover.

Cookies er altså bærbare sensorer, der er i stand til at opsamle oplysninger, herunder bevægelse og temperatur. De er små, og kan derfor fastgøres på andre objekter. 

Cookies kan genbruges og desuden omprogrammeres til enhver tid, så de er klar til at håndtere nye funktioner. Cookies kan klare et års batterilevetid og en 10 dages hukommelse. Herefter skal data igen synkroniseres med “Mother”, der desuden kan styre 24 cookies på én gang. 

“Mother” forventes klar i foråret 2014, og er prissat til $222 for en basisenhed og fire Cookies. Forudbestilling vil begynde i februar og yderligere Cookies vil blive solgt i sæt af fire for 99 dollars.  

Kilde: MacRumors

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies