Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola Backflip vender tastaturet på vrangen

Motorola Backflip vender tastaturet på vrangen

Den nye Backflip-mobil fra Motorola har skærm på fronten og tastatur på bagsiden.

Når den er foldet ud, ligner det en almindelig slide-mobil. Et QWERTY-tastatur er placeret lige under skærmen - ganske som vi kender det fra så mange andre telefoner.

Motorola Backflip er dog anderledes. Når mobilen er lukket sammen, bliver tastaturet ikke skjult under skærmen - det er i stedet placeret på bagsiden. Skærmen skal altså 'flippes op' og ikke skydes ud.

Informationerne om Motorola Backflip er stadig sparsomme, men ifølge IntoMobile vil mobilen blandt andet byde på en 3,1" touch screen, Wi-Fi, GPS, fem megapixels-kamera og Android 1.5 som styresystem.

Motorola-topchef Sanjay Jha oplyser dog, at samtlige af firmaets Android-mobiler vil kunne opgraderes til Android 2.1.

Der er endnu ingen oplysninger om pris eller frigivelsesdato - eller hvorfor Backflip ikke vil blive leveret med den nyeste version af Android fra begyndelsen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies