Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola-fan snyder verdenspressen

Motorola-fan snyder verdenspressen

En Motorola-fan med store Photoshop-egenskaber har sat gang i rygter om en kommende topmodel fra Motorola.

Hvad der ellers så ud til at blive en kommende topmodel fra Motorola, har udviklet sig til at være et værk af en kæmpe Motorola-fan.

I et kort øjeblik så det ellers ud til, at Motorola var på vej med en touch-smartphone med navnet Touch Zine HD, som indeholdte Android-styresystem, Tegra-chip fra Nvidia, HDMI, fem-megapixels kamera, 16GB intern hukommelse og altså stor touchscreen.

Billeder og specifikationer kom fra Christyan Yury fra Brasilien, som hævdede at være en af udviklerne bag telefonen. Han havde desuden lagt slideshows af telefonen op på YouTube. Men han er nu afsløret i bare at være Motorola-fan - og altså ikke dårlig med Photoshop.

Flere "eksperter" har også slået fast, at telefonen er snyd. Det er en billedkombination af ROKR E8 og ZN5, og flere specifikationer kan desuden ikke holde vand.

Godt vi ikke nåede at sætte os helt op efter Touch Zine HD - Motorola er alligevel ikke på vej med en overraskelse.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies