Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola går usikker fremtid i møde

Motorola går usikker fremtid i møde

Motorola, som ellers har vist gode takter i det første halvår 2006, bliver spået af analysefirmaet Gartner til at gå en usikker fremtid i møde. BenQ-Siemens forventes at etablere sig på markedet hurtigt, og inden for kort tid snuppe markedsandele fra alle de andre selskaber.

RAZR var en stor succes. Men nu går den ikke længere.
RAZR var en stor succes. Men nu går den ikke længere.

Da Motorola sendte deres RAZR-serie på markedet var der meget at juble over. Telefonen var et kæmpe hit blandt flere forskellige målgrupper – den hittede endda også stort på det amerikanske marked. Det skulle også være grunden til at producenten øgede sin markedsandel med 3,6 procent til 20,3 procent på ét år.

Men nu er det slut. Ifølge analysefirmaet Gartner er der ikke mere kraft tilbage i RAZR-serien. Mange andre producenter har lavet tyndere telefoner, og det unikke ved RAZR er forsvundet. Hvis Motorola skal holde fast fastslår Gartner at de skal komme med et lige så stort gennembrud.

Samsung eneste i problemer

Grundet etablering i alle målgruppesegmenter har markedsleder Nokia oplevet både stigning i salg, samt øgning på 3,6 procent til 34 procents markedsandel.

Både LG og Sony Ericsson følges ad med omkring seks procent i markedsandele hver, dog skal det siges Sony Ericsson oplever større succes. Dette skal være på grund af satsningen på Walkman-serien, som altså nu betaler sig.

For Samsung og BenQ-Siemens ser det sortere ud. Begge producenter oplevede tab af salg, men ifølge Gartner er det slet ikke så slemt for BenQ-Siemens. Fusioneringsselskabet har ikke en gang etableret sig på markedet, men Gartner regner alligevel med, at de overtager mange markedsandele i fremtiden på grund af deres kombination af teknik og brugervenlighed.

Samsung mangler fokus i deres produkter, og røg ned på 12,5 procent i markedsandele. Ikke helt optimalt for den koreanske producent.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies