Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola gør op med månedlige sikkerhedsopdateringer

Motorola gør op med månedlige sikkerhedsopdateringer

Motorola har for nyligt bekræftet, at de ikke længere vil udgive Androids faste månedlige sikkerhedsopdateringer til deres telefoner.

Motorola har længe været kendt for at udsende opdateringer hurtigt og ofte, og især i Google-dagene havde de stort fokus på dette. Nu er historien dog lidt anderledes, og med Lenovo bag rattet, har de ændret deres taktik en smule.

Det drejer sig om Androids månedlige sikkerhedsopdateringer, som Motorola fast har udsendt til deres telefoner, men som de nu vil lave om på med akomsten af Moto G4 og Moto Z-serien.

Angiveligt skulle det være for besværligt at sikre deres enheder med en ny opdatering hver måned, og de vil i stedet samle sikkerhedsopdateringer til en samlet pakke, der vil udkomme mindre regelmæssigt.

Se også: Motorola lancerer prisvenlig Moto E3 med HD-skærm

“Vi stræber efter at udgive sikkerhedsopdateringer så hurtigt som muligt. Men på grund af mængden af test og godkendelser, der er nødvendige for at udsende dem, er det svært at gøre dette på en månedlig basis på alle vores enheder,” fortæller Motorola i en udtalelse til ars-Technnica.

Vi har allerede set, hvordan sidste års topmodel, Moto X, er begyndt at få noget lignende kvartalsvise sikkerhedsopdateringer, hvoraf den seneste er Maj-udgaven. Historien er det samme for Moto Z, den helt nye model fra Motorola, der på trods af at være dugfrisk, er to måneder bagud på sikkerhedsfronten.

Udgivelsen af sikkerhedsopdateringerne er ellers en vigtig bestanddel i at holde din telefon sikker, og på de fleste topmodeller, som f.eks. Galaxy S7 og Nexus-telefonerne, ligger den månedlige update som en fast bestanddel. Men den klub er Motorola altså ikke længere en del af.

Læs også: Lenovo lancerer Moto Z og Moto Z Force med smarte moduler

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies