Motorola klar med powermobilen Droid

Der har været stille fra Motorola i lang tid. Men nu forsøger de et comeback med Android-mobilen DROID som kommer i november.

Motorola klar med powermobilen Droid

Trykfølsom touchskærm (capacitive) på 3,7 tommer og en opløsning på 854 x 480 pixels samt et komplet QWERTY-tastatur der skubbes ud af siden. Motorolas Droid ligner en oplagt mobil til businessbrugeren eller den private heavyuser.

Systemet under motorhjelmen er det yderst fleksible Android 2.0 fra Google. Det giver mulighed for let integration med Googles tjenester som Gmail, kalender, kontakter, Maps, Youtube og meget andet.

Kameraet har autofokus og er på fem megapixels – desuden er der fotolys. Med i den amerikanske salgspakke følger 16GB hukommelseskort (microSD).

Får også navigation

Brugere af Motorola Droid vil også få adgang til den nye version af Google Maps der også inkluderer stemmevejledt dør-til-dør navigation.

Navigationen er gratis at benytte – dog hentes kortdata via mobilens dataforbindelse.

Fra Droid er der også adgang til applikationsbutikken Android Market hvor programmer og spil kan hentes ned på mobilen.

Motorola Droid kommer på det amerikanske marked den 6. november. Hvornår den eventuelt kommer til Danmark er endnu ikke oplyst.

Redaktionen har mere til historien

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. mobilsiden kunne ikke lade være. 7/10/2009 gik vi videre og publicerede sagen Motorola dropper Windows Mobile 6.5 – Tjek artiklen her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..