Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola-mobil dræber bakterier

Motorola-mobil dræber bakterier

Motorola har ansøgt om patent på en mobiltelefon, der ”griller” bakterierne.

Mobiler tiltrækker en masse bakterier. Bakterierne samler sig især rundt omkring mikrofonen og højtaleren.

Motorola har, på trods af at bakterierne er uskadelige, bestemt sig for at komme bakterierne til livs og har derfor søgt om patent på en sådan telefon.

Måden, hvorpå dette kan opnås, er ved at installere små UV-lys inde i mobiltelefonen. Når disse lys tændes, bliver bakterierne praktisk talt svitset. Denne fremgangsmåde bruges sågar til at rense drikkevandet for bakterier.

Der er to mulige løsningsforslag til at undgå, at selve brugeren af mobilen udsættes for UV-stråling. Den ene er, at UV-lysene kun tændes, når mobiltelefonen er slukket, og opladeren er sat til. Den anden løsning ville være at have en mobiltelefonoplader, som sender UV-lys ind i mobilen, når denne sættes til.

Motorola har naturligvis ansøgt om patent på begge muligheder. Hvornår den bakteriedræbende mobil eller mobiloplader bliver lanceret på markedet er dog endnu uvist.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies