Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola Moto E - smartphonen til ekstremt små budgetter

Motorola Moto E - smartphonen til ekstremt små budgetter

Motorola er efter succesen med Moto G, nu ude med endnu mere mobil for pengene

Smartphone-revolutionen er endnu ikke global, for fortsat 70% af verdens befolkning må nøjes med klassiske telefoner, deres uhjælpeligt små skærme og manglende apps. Derfor lancerer Motorola i dag, den globale prisbasker Motorola Moto E.

Motorola Moto G anmeldelse: Urimeligt meget for pengene

Selvom prisen er holdt nede omkring 800 kroner, kan Moto E mingle med langt dyrere enheder. Nyeste Android 4.4.2 er, ifølge Motorola selv, optimeret så den kan reagere hurtigere end den langt dyrere Samsung Galaxy S4. Motorola bedyrer, at modtagelse opkald, start af browser eller kamera foregår mellem 0,9 og 1,7 sekunder hurtigere i en Moto E.

Selve indmaden byder på en dual-core der tikker ved 1,2 Ghz, 1GB RAM, 4GB lagerplads samt micro-SD udvidelse op til 32 GB. Batteriet rummer 1980 mAh og Motorola lover at Moto E kan holde til en hel dags brug. Kameraet er på basiske 5 megapixel.

Moto E er også designet til at være holdbar, skærmens 4,3 tommer store qHD-display er beskyttet af Gorilla Glass 3 og telefonen er vejrbestandig. Man kan, ligesom i storebror Moto G udskifte bagcovers og vælge blandt 9 farverige covers eller 5 gummierede grip-covers for yderlige beskyttelse.

Specifikationer

Mål: 125 x 65 x 12,3 mm, 140 gram
Skærm: 4,3” qHD display med Gorilla Glass 3, 256 PPI
Ydelse: Snapdragon 200, 1,2 GHz dual-core, 1GB RAM
Kamera: 5 megapixels, VGA-front
Lager: 4GB + micro-SD op til 32GB
Batteri: 1980 mAh, heldagsbatteri
Software: Android 4.4.2 KitKat
Øvrigt: Vandfast, bagcover i 9 forskellig farver samt 5 grip-covers, garanteret software-opdatering.

Prisen lander på 89£ eller omtrent 800,- kroner. De første Moto E’ere rammer allerede handlen i Indien mens Storbritanien, Brasilien, Mexico, Spanien og Canada står til en snarlig lancering.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies