Motorola og Sony Ericsson i krig med Nokia

Motorola opkøbte denne uge halvdelen af Sony Ericssons del i selskabet UIQ, som leverer brugeroverflader til Symbian-smartphones. Målet er at overhale Nokias Series60.

Motorola og Sony Ericsson i krig med Nokia

Indtil nu var UIQ hundrede procent ejet af Sony Ericsson. Selskabet som leverer brugeroverflader og applikationer til Symbian-smartphones, og kan ses som en direkte konkurrent til det Nokia-baserede Series60.

UIQ har aldrig været lige så udbredt, som Series60, men det skal ændre sig nu. Derfor har Sony Ericsson solgt 50 procent af sin andel til Motorola, mens opbygningen af selskabet er ændret.

Det vil blive kørt uafhængigt af begge selskaber, og en styrelse af lige mange Motorola- og Sony Ericsson-folk vil stå for, at lede selskabets daglige gang. Selskabet er delt fifty-fifty mellem de to mobilselskaber.

Planen er, at UIQ skal op og udfordre Series60 som markedsleder. Eventuelt vil samarbejdet også udvide sig til endnu et selskab.