Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola Razr kommer til Danmark

Motorola Razr kommer til Danmark

Motorola bekræfter, at den nye topmodel kommer til Danmark inden for ganske kort tid.

Motorola har netop lanceret Droid Razr, en supertynd Android-mobil med en masse toptunede specifikationer.

I første omgang var det dog usikkert, om Droid Razr kom til Danmark. Men det gør den.

I den danske pressemeddelse skriver Motorola, at: “Motorola Razr kommer til lande i Europa fra starten af november”.

Motorolas danske presse-kvinde, Signe Kamper Henriksen, bekræfter over for Mobilsiden.dk, at Danmark er blandt de lande, der får Droid Razr på hylderne i november måned.

Samtidig forståes det, at mobilen i Danmark kun hedder Motorola Razr, og altså ikke Droid. 

Den amerikanske version er lanceret i samarbejde med teleselskabet Verizon, og fungerer på operatørens 4G LTE netværk. Den version, der kommer til Danmark er dog uden 4G LTE, oplyser Signe Kamper Henriksen til Mobilsiden.dk.

Prisen på Motorola Razr i Danmark er endnu ukendt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Zeb 19-10-2011 18:35:29

Droid navnet er Verizons - har ikke noget direkte med Motorola at gøre. Kigger man hos Verizon vil man se at de bl.a. har følgende telefoner i sortimentet:

DROID BIONIC by Motorola
DROID 3 by Motorola
DROID CHARGE by Samsung
DROID X2 by Motorola
DROID INCREDIBLE 2 by HTC
DROID PRO by Motorola

Altså både en Samsung og en HTC telefon med deres Droid mærke.

0 0
Jonas Jensen 19-10-2011 16:53:18

Danmark, Sverige og Norge er de eneste lande hvor alle teleselskaber får/har 4G klar inden for de næste 2 år.

så giv os da lidt flere telefoner med LTE!!

0 0
Patrick 19-10-2011 18:20:13

Jeg tror problematikken ligger i, at den frekvens der bliver benyttet i USA er forskellig end den TDC og Telia benytter - og dermed kan LTE telefonerne ikke bruges på det danske LTE net.
Skal telefonen have LTE, så skal der masseproduceres en helt ny model, som kan bruges på de danske frekvenser - jeg tror desværre ikke, at det danske marked er stort nok til, at det kan betale sig.

0 0

Om brug af cookies