Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorola: Specifikationer gør ikke vores liv bedre

Motorola: Specifikationer gør ikke vores liv bedre

Det er gennemtænkte funktioner frem for flotte ord om teknologier og specifikationer, der skal få danskerne til at vælge Motorola-mobiler, lyder det fra to af selskabets topfolk.

Motorola kæmper i øjeblikket for at vende tilbage til den absolutte top af et mobilmarked, som hele tiden er i udvikling.

Strategien inkluderer imidlertid hverken banebrydende teknologier eller størst mulige specifikationer, understreger Gemma Priscott, der er kommunikationschef for Motorola i Nordeuropa.

- ”Jeg tror, at forbrugerne vil opleve, at Motorola vil fokusere mindre på tal, teknologier og specifikationer. Vi kunne proppe alt ind i en telefon, men det handler om, hvilke funktioner der rent faktisk kan ændre folks liv,” siger hun til Mobilsiden.dk om genrejsningen af Motorolas mobildivision.

- ”Vi vil øge vores marketing for at minde folk om, hvor gode produkter Motorola tidligere har givet dem, og selvfølgelig også for at vise den yngre generation, at vi har noget at byde på,” tilføjer Gemma Priscott.

Lærer af brugerundersøgelser

En af de centrale funktioner i Motorola-strategien er den såkaldte Webtop-applikation, som blev fremvist sammen med den nye Razr-smartphone ved den officielle danske præsentation i sidste uge.

Via en speciel dock kan mobilens funktioner tone frem på TV-skærmen i en computerlignende brugerflade med skrivebord, stifinder, fuld Firefox-browser m.m.

En bluetooth-fjernbetjening fungerer som mus ved at pege på skærmen i bedste Nintendo Wii-stil, og i tilfælde af indgående opkald holdes den blot op til øret, da den samtidig er et bluetooth-headset.

- ”Vi laver faktisk masser af research – fokusgrupper og andre dybdegående undersøgelser – som hele tiden fortæller os, hvad forbrugerne har behov for, at telefonen kan gøre, og hvordan den kan hjælpe dem i dagligdagen. Det er det brand, vi går efter,” forklarer Gemma Priscott.

- ”Vandskader sker eksempelvis ret ofte for folk, og nu kan vi hjælpe dem med at beskytte mobilen,” tilføjer hun med henvisning til de vandafvisende nanopartikler, som angiveligt kan redde en gennemblødt Razr-smartphone fra druknedøden.

Fjernadgang til hjemmecomputeren

Ved præsentationen i sidste uge vovede porteføljedirektør Fraser King imidlertid ikke at stikke sin egen mobil ned i et glas med vand. I stedet demonstrerede han det med en serviet, som efter sigende havde fået samme vandafvisende behandling.

Han mener ligeledes, at Motorolas vigtigste fokus bør være på de ting, som brugerne kan udrette med mobiltelefonen, frem for specifikationerne.

- ”Vi har eksempelvis lavet denne ’smart actions’-funktion, hvor man kan indstille sin mobil til at agere på en bestemt måde på et bestemt tidspunkt og dermed forlænge batteritiden. Når jeg har fri fra arbejdet, behøver jeg ikke GPS, push-mail og mobildata, så jeg fortæller den, at det skal være slået fra om aftenen og om natten. Mulighederne i disse indstillinger er uendelige,” siger Fraser King til Mobilsiden.dk.

- ”Et andet eksempel er MotoCast, som giver brugeren mulighed for at streame fra computeren til mobilen, uanset hvor man befinder sig. Når man installerer MotoCast, kortlægger softwaren selv din musik på harddisken. På din hjemmecomputer vil du aldrig afspille din musik via MotoCast, da softwaren udelukkende fungerer som bindeled til din mobiltelefon. Der er selvfølgelig også mulighed for at tilføje andre stier og mapper som eksempelvis en ekstern harddisk eller en medieserver,” tilføjer han.

Ikke helt uden begrænsninger

Der findes imidlertid et væld af applikationer, som kan give samme funktionalitet til andre mobiltelefoner. Mange af disse kan tilmed vække computeren fra dvale, hvis den er tilsluttet internettet via kabel. Det kan man til gengæld ikke via MotoCast.

- ”Computeren skal være tændt. MotoCast er dog programmeret til at forhindre computeren i at gå i dvale. Skærmen kan gå på sparefunktion, men harddisken vil blive ved med at køre, så du har tilgang fra mobilen,” indrømmer Fraser King.

- ”Til gengæld virker MotoCast ikke kun til streaming af musik. Man kan også downloade spillelister, sange eller albums direkte til mobilen, og du kan se al din musik, alle dine fotografier, dine dokumenter – du vælger simpelthen, hvilke filer du vil se.”

Læs også
 - Motorola-løfte: Vil ikke nedprioritere Danmark

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Henrik 18-11-2011 22:53:04

Jeg har valgt at hoppe på Nexus serien, af den ene grund at jeg er garanteret at få opdateringer af Android så længe mit hardware kan klare det.
Samt jeg får det med det samme.

De andre er blever beddere med at komme med flere opdateringer, og hurtiger.
Men det sker stadigvæk at de droppe support for nogle telefoner, hurtiger end andre, eller at man får at vide, at man vil komme op på nyeste version... inden for det næste halve år.

0 0
hotpop 21-11-2011 12:01:02

Alle er garanteret opdateringer til deres telefoner så længe hardwaren kan klare det :)

0 0
Henrik 22-11-2011 01:28:51

Det er noget som Google har bedt producenterne om at gøre nu, men har ikke altid været der.
Samt der er stadigvæk lang vente tid fra udgivelsen, til at de forskellige har fået lavet udgaver til deres telefoner.

Hvis du kigger, så er der en masse lister på nettet, om hvem der har bekrafted ICS til hvilken modeller, og ca. leverings tid.
Og der er nogle der ligger på de der 3 måndener senere end officel release... og så er det kun forventet

0 0
hotpop 22-11-2011 10:49:33

Hvis opdateringer er vigtige, så køber man blot telefonen udenom teleselskaberne. Simpelt.

0 0
Tommy 22-11-2011 14:35:13

men du kan ikke kører det uden om fx HTC sence, så helt så simpelt er det bestemt ikke ;)

0 0
Villiam 18-11-2011 22:13:58

kan så bare sige at mobilen er nice :D fylder intet, vejer intet, holder godt og er med på den nye teknologi :) eneste minus jeg har fundet ved den, er at der kunne godt have været en cam knap :)

0 0
Robert 18-11-2011 18:43:20

Det er fedt at høre hvor meget de går og roder med hos Motorola, og det er jo dybest set noget som kommer Android som helhed til gode, da jeg har hørt at Google sidder på et par aktier hos dem :)

Men når det så er sagt, så lyder det som en lille erkendelse af at man ikke er i stand til at være med helt fremme hardwaremæssigt. For hvorfor kan man ikke få begge dele på én gang? Lækre tiltag på softwareområdet OG hardware der sparker røv?

"Vi kunne proppe alt ind i en telefon, men det handler om, hvilke funktioner der rent faktisk kan ændre folks liv.."

Så prop ALT ind i en telefon hvis I kan!

0 0
Rallerbabz 18-11-2011 18:52:50

Det er bestemt muligt at lave en telefon der har de sygeste specifikationer og en rigtig lækker hardware, men det skal jo også være en realistisk pris.
Selvom det er software koster det kassen at udvikle det, og hvem gider købe en smartphone til 15.000 kr?

Derfor vælger de at gå efter software istedet for hardware - netop for at spare et sted. Desuden så handler det ikke om specifikationer mere. Android kan sagtens køre på 1 ghz dualcore. Det er rigeligt.

Lidt offtopic, men faktisk har jeg underclocked min Samsung Galaxy S II fra 1.2 ghz til 800 mhz (det er dualcore), uden at kunne mærke nogen forskel overhovedet.

0 0
Phillip 18-11-2011 20:52:07

Du mener vel singlecore ?

Og hvorfor underclock ? Med mindre det er for batteri selvfølgelig kan jeg godt forstå dig ?

Og N9 er et meget fint eksempel på at spec's ikke er nødvendige hvis bare programmørene bag software kan finde ud af at tilpasse det ordenligt sammen

0 0
Robert 18-11-2011 21:36:54

Tja man ser jo allerede nu specielt på spil området f.eks fra producenter som Gameloft eller Glu mobile, deres spil vil kun køre på high-end telefoner, Xperia ARC har f.eks ikke adgang til alt som jeg kan spille på min SGS-2, det har jeg nemlig selv set. Og Android market er jo netop også blevet opdateret med en funktion der fortæller om du kan køre det eller ej.

Ligesådan vil der fremover kun laves spil til Quad-core Tegra-3 lir osv. Der vil altid være ting som KRÆVER end kraftig spand.

Men du har jo selvfølgelig ret rallerbabz når du siger man ikke kan få alt i en telefon, det bliver for dyrt. Udviklere må også gå hver deres vej for at differentiere sig, det er klart, men lige for at understrege det igen: Hardware betyder altid noget :)

0 0
Rallerbabz 18-11-2011 22:10:49

Men vi snakker om Android, altså styresystemet og ikke spil.

Apps og styresystemet kræver altså ikke mere end omkring de 1 ghz dualcore.

Spil gør, men det er jo præcis som på Windows.

For at spille computerspil på Windows skal du jo også have et godt grafikkort og til dels CPU, mens at du stadig kan køre Windows og alle programmer uden problemer på low-end PC.


Slutteligt, så betyder Hardware selvfølgelig noget Robert, men det er ikke det som der skal være i focus, hvilket artiklen handler om. Specifikationer har været i rampelyset helt indtil nu, og formentlig også et stykke tid endnu. :-)

0 0
Rallerbabz 18-11-2011 21:13:32

Som Nygaard pointere er det dualcore jeg snakker om :-)

Grunden til jeg har underclocket den er dels for at teste og se, men dels også for at få mere batteri/mindre slidtage ud af telefonen. Jeg har problemer med at få min telefon til at holde en hel dag(uden nat) så bl.a. derfor.
(Undre mig lidt du spørger når du selv svare på spørgsmålet :P)

0 0
Nygaard 18-11-2011 21:03:19

SGSII har en dualcore CPU, så han mener nok dualcore!

0 0
Tommy 18-11-2011 18:06:26

Man kan skille sig ud på mange måder, en ting er branding en anden er produktet. De kunne lancere produkter hvor materialevalget ikke er af billig plastik. Det er en af de ting der irriterer mig ved andriod telefonerne!
Nano-beskyttelsen lyder sgu også cool nok, det er dog jævnt fesent han ikke tør gøre det med egen telefon - det vidner jo om at den ikke kan gøre det.

0 0
Cebastian 19-11-2011 09:17:36

Så skulle du tjekke den nye RAZR ud. Aluminium, Kevlar og glas (; Engadget forguder nærmest materialet i deres anmeldelse :D

0 0
Rallerbabz 18-11-2011 15:20:00

Det er netop det jeg tror at Android producenter skal fokusere noget mere på.

Android producenter går simpelhen for meget op i spec osv osv, men det nytter jo absolut ingenting når det ikke spiller 100% hele tiden.

I starten var det fint nok, idet at Android rent faktisk krævede en 1 ghz cpu for at køre optimalt, men nu hvor dualcore 1.5 ghz, og snart quadcore, kommer ud så er det ikke specs der spiller en rolle, men producenternes evne til at skabe en revolutionerende design, og ikke mindst software der bare spiller max "out of the box". - For ikke at tale om softwareopdateringer!

Jeg håber Motorola taler sandt, og ikke bare lukker varm luft ud som det er set så tit før(ikke nødvendigvis af Motorola, men mere af producenter generelt)

0 0

Om brug af cookies