Motorola udvider ROKR-serien

Motorola har netop præsenteret tre nye mobiltelefoner i ROKR-serien; EM25, EM28 og EM30.

Motorola udvider ROKR-serien

Den amerikanske mobilproducent Motorola, som på det seneste har oplevet vanskelige forhold, er klar med tre nye musiktelefoner i ROKR-serien. De nye medlemmer er EM25, EM28 og EM30.

ROKR EM30 har fået det velkendte ModeShift, hvor tasterne skifter egenskab afhængigt af, hvad man laver med mobilen. Farven ændrer sig ligeledes.

Ellers kommer EM30 med FM-radio, 3,5mm jackstick til høretelefoner, EDGE, og plads til microSD-kort på op til 8GB. Der er ingen understøttelse af 3G.

ROKR EM28 er en klaptelefon med samme funktioner som EM30. Den har en farveskærm med 128×160 pixels og 65.000 farver.

Sidste medlem er EM25, en elegant slider-mobil igen med lignende funktioner, som EM28 og EM30.

 – “Efterfølgende vores prisvindende ROKR E8, vil de nyeste medlemmer af ROKR-familien gøre musik nemt og billigt, at få fat på”, fortæller Motorola.

Alle telefoner kommer på det globale marked i tredje kvartal, og Danmark skulle være med i planerne.