Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Motorsporten finder vej til mobilskærmen

Motorsporten finder vej til mobilskærmen

Nyheder fra motorsportsverdenen kan læses i et mobilvenligt format, der automatisk tilpasses til en lang række af mobiltelefoner.

Screenshots fra racemag
Screenshots fra racemag

Motorsportfans kan nu få adgang til danske og internationale nyheder fra Racemag.dk i en speciel mobiltilpasset udgave.

Når man taster adressen ind i den mobile browser, vil sitet automatisk tilpasse udseendet til den pågældende mobil. Her er det ifølge Racemag muligt at benytte de samme funktioner, som websitet tilbyder i computerens browser.

Det betyder, at brugerne kan se YouTube-videoer, kommentere motorsportsnyhederne og sende dem til sine venner på Facebook, Twitter og via e-mail.

- "Vi kan se, at flere og flere læsere benytter mobiltelefoner til at holde sig opdateret på farten, og det imødekommer vi nu med vores website rettet mod bl.a. iPhone," siger Bo Skovfoged, der er redaktør og stifter af Racemag.

Ønsker man ikke at bruge den tilpassede version af Racemag.dk på sin mobil, kan man slå det fra i bunden af skærmen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies