Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mozilla trækker stikket til Apples iOS

Mozilla trækker stikket til Apples iOS

Mozilla trækker nu sin Firefox applikation ud af App Store, og stopper udviklingen til iOS systemet. Læs her hvorfor.

Mozilla har siden 2010 haft Firefox Home tilgængelig i Apples App Store, men nu er det slut. Open-source projektet trækker sig fra iOS platformen. Det skriver Computeroworld.dk.

Mozilla der har haft sin applikation tilgængelig for iPhone-brugere verden over i mere end to år, stopper nu alt udvikling til iOS platformen, da selskabet ser andre platforme som vigtigere.

- ”Dette projekt har givet værdifuld indsigt i og erfaring med platformen, men vi har besluttet at fjerne Firefox Home fra Apples App Store og fokusere vores ressourcer på andre projekter”, siger Mik Connor der er chef for service ingeniørerne hos Mozilla.

- Fem grunde til at bruge Google Chrome til iOS

Dermed er det ikke definitivt slut med Mozilla applikationer til iOS platformen, ”Vi vil fortsat udforske de bedste måder at levere fantastiske oplevelser til brugere af iOS," siger Mike Connor.

Men indtil videre er det altså ikke længere muligt at hente Firefox Home til iPhone, da applikationen er blevet trukket ud af App Store.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies