Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Mulig pris på OnePlus Two afsløret af direktør

Mulig pris på OnePlus Two afsløret af direktør

OnePlus' grundlægger røber, hvad den mulige pris på den kommende OnePlus Two-smartphone kan blive.

Her ses et bud på, hvordan OnePlus Two kan ende med at tage sig ud.
Her ses et bud på, hvordan OnePlus Two kan ende med at tage sig ud.

Det er fortsat sparsomt med oplysninger om efterfølgeren til den indtil for nyligt svært tilgængelige OnePlus One-smartphone, men nu kan det være, at prisen allerede er afsløret.

På det kinesiske sociale medie, Weibo, bliver OnePlus' direktør stillet et spørgsmål om, hvad han tror prisen på OnePlus Two vil ende med at blive, såfremt den får Snapdragon 810-processoren med otte kerner fra Qualcomm.

Læs også: OnePlus og Cyanogen afslutter sit samarbejde

Hertil svarer han, at 2.499 kinesiske yuan svarende til 2.650 kroner lyder rimeligt. Det er hverken nogen direkte be- eller afkræftelse for OnePlus' planer med sin næste smartphone, men idet den først kommer i 3. kvartal, kan prisen på denne fornævnte Snapdragon 810-processor muligvis være faldet tilstrækkeligt til, at prisniveauet kan holdes så lavt.

OnePlus har flere gange givet udtryk for, at man ønsker at holde fortjenesten så langt nede som muligt for at presse prisen mest muligt i bund. Det kan brugen af Snapdragon 810-processoren muligvis være medvirkende til, efter den får nogle flere måneder på bagen.

Læs også: OnePlus One kan nu købes hver dag uden invitation

Hvis det viser sig, at 2. generation af den kinesiske smartphone kan erhverves for de 2.650 kroner, formår firmaet at holde sig tæt på det prisleje, som den nuværende OnePlus One ligger i med en lille prisstigning på 250 kroner. Alt sammen er dog spekulationer, og der er derfor ikke andet for end at se tiden an og vente på mere nyt fra den kinesiske startup.

Mens rygtemøllen kører i en uendelighed, kan du nyde nedenstående konceptvideo lavet af Sahanan Yogarasa, hvor han viser sin ønsketænkning frem.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies