Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Multiplayer på vej til Pokémon GO: Kæmp mod vennerne

Multiplayer på vej til Pokémon GO: Kæmp mod vennerne

Niantic bekræfter, at Pokémon GO snart får en coop-multiplayer funktion, der kan få trænerne ud i solen igen.

Foto: Nianticlabs.com

Selvom mobilsensationen Pokémon GO ikke ligefrem spilles på samme niveau, som tilfældet var sidste sommer, så er der stadigvæk rigtig mange aktive brugere - 65 millioner beretter skaberne bag, Niantic.

For at anerkende de mange fortsat aktive spillere, der findes rundt om i verden, har Niantic nu afsløret, at de vil bringe en co-op multiplayer-funktion meget snart.

“Vi er stadig i begyndelsen af rejsen og der er meget mere på vej” fortæller Niantic i et blogindlæg.

De fortsætter: “Med foråret på vej på den nordlige halvkugle kan spillere se frem til et helt nye kooperative sociale gameplay-oplevelser i Pokémon GO, der vil give trænere nye og spændende grunde til at komme tilbage ud i solen”

Se også: Nyt kuld Pokémons slippes løs

Hvad dette sociale-gameplay nøjagtigt går ud på er endnu ikke klart, men det kunne meget vel få flere til at blive eller komme tilbage til spillet igen.

Det at kunne dyste mod andre med sine Pokémoner er en funktion, som har været bærende for de populære gameboy-spil i sin tid, og såfremt Niantic gør det ordentligt, så kunne man sagtens forestille mange vil give funktionen en chance.

En anden funktion, som Niantic også har i udviklingsfasen, er det at kunne bytte sine Pokémoner med andre. For et par uger siden beskrev vi her på siden, hvordan Niantic har bytte-funktionen planlagt men vil sørge for at gøre det således, at det ikke kan misbruges.

Læs denne: Pokémon GO får bytte-funktion: Sådan bliver det

Hvad siger du? Er muligheden for at kunne dyste med dine venner en funktion, du har savnet i Pokémon GO?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies