Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Myndigheder blokerer TDC-fondes tvangsindløsning

Myndigheder blokerer TDC-fondes tvangsindløsning

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afvist at godkende beslutningen om at TDC-fondene kan tvangsindløse de øvrige aktionærer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelte sendt onsdag aften at de fem udenlandske kapitalfonde, der ønsker at købe TDC, ikke kan tvangsindløse de øvrige aktionærer.

De fem fonde havde ellers på en dramatisk ekstraordinær generalforsamling i TDC i sidste uge stemt et forslag igennem om at de kan tvangsindløse mindretalsaktionærerne, på trods af at fondene ikke ejer de krævede 90 procent af aktierne i selskabet.

Fondene mente at det var nok at de blot repræsenterede mere end 90 procent af aktierne blandt de fremmødte ved generalforsamlingen.

Men det har myndighederne nu afvist. Dermed har pensionsselskabet ATP, der har kæmpet indædt for at få lov til at beholde sine TDC-aktier, fået nyt håb.

De fem kapitalfonde forventes at komme med en udtalelse på baggrund af afgørelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i løbet af torsdag formiddag.

TDC-fonde i vildrede efter nederlag

Erhvervs- & Selskabsstyrelsens afvisning af tvangsindløsningen af mindretalsaktionærerne i TDC har taget kapitalfondene på sengen, og de ellers så sejrssikre fonde er nu gået i tænkeboks.

»NTC evaluerer nu styrelsens afgørelse og vi vil overveje NTC’s næste skridt i de kommende dage,« udtaler Kurt Björklund, bestyrelsesformand for fondenes fælles selskab NTC i en kortfattet meddelelse til Fondsbørsen.

Denne nyhed er leveret af ComON.dk - Daglige nyheder til it-professionelle

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies