Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   N73 og W950i får nu Skype

N73 og W950i får nu Skype

Skype er lig med telefonsamtaler over internettet fra computeren. Men nu er Skype næsten klar med versioner til Nokia N73 og Sony Ericsson W950i. Det sker via teleselskabet 3.

Inden længe kommer Skype til Nokia N73 og Sony Ericsson W950i. Desværre er det kun 3-kunder, der får glæde af Skype-telefoni fra mobilen.

"Vi er klar her i foråret og foråret kommer tidligt i år”, siger Eric Lagier fra Skype til Mobilsiden.dk.

Skype kom allerede i november 2005 på mobilen sammen med Tysklands tredjestørste mobilselskab E+, i England samarbejdes med 3, hvilket altså også bliver tilfældet i Danmark.

I England koster det omkring 50 danske kroner om måneden, at have adgang til ubegrænset Skype-telefoni og internet. Desuden er MSN, Yahoo Go og Google Search med i pakken. Det er en tilsvarende løsning, der er på vej her i Danmark.

Eric Lagier fortæller videre, at det kun i starten bliver muligt at lave Skype til Skype samtaler. Tjenesten Skype in/out er aktuelt ikke mulig, ligesom chat lader vente på sig.

Skype er også ude til Windows Mobile og Windows Mobile Smartphone.

3 præsenterer deres nye produkter og samarbejdspartnere på tirsdag. Det sker sammen med partnerne Nokia, Sling Media, MSN, Google, Skype og Yahoo. Mobilsiden.dk dækker arrangementet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies