Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   N95: Kan du vente, kan du spare!

N95: Kan du vente, kan du spare!

Hvis N95 er din ønske-mobil, er der penge at spare, ved ikke at købe den på åbningsdagen. Vent lidt og spar penge, lyder rådet.

<a href=Debat om emnet, klik her..." />

Fra Nokia forlyder det, at den meget omtalte multimediemobil N95 kommer til at koste i omegnen af 550 € uden moms og tilskud, når den lander i de danske butikker. Omregner vi til dansk valuta, bliver det omkring 5.156 kroner.

Et kik på Danmarks førende prissammenligningsside for mobiltelefoner, Mobilpriser.dk, giver et hint om, at prisen nok vil starte omkring 5.300 kroner for den billigste inkl. fragt. Alligevel kan det være klogt og skåne sparegrisen lidt endnu. Produktet er nemlig oplagt til priskrig.

"I starten vil forhandlerne forsøge at få så meget for produktet som muligt. De virkelige hardcore mobilkøbere VIL jo have N95 på åbningsdagen, nærmest uanset pris", siger John G. Pedersen, chefredaktør for Mobilsiden.dk, der også producerer Mobilpriser.dk

Chefredaktøren opfordrer til at vente et par uger med at købe, da prisen så vil have stabiliseret sig:
"Typisk vil der være nogle hundrede kroner at spare inden for de første uger. Yderligere fald kræver jo blot at én forhandler tilbyder en god rabat, før mange andre går med ned i pris", siger John G. Pedersen.

Hans forudsigelser om prisfald underbygges af statistik fra Mobilpriser.dk. Stikprøver på de nyeste produkter viser klare fald i løbet af de første cirka seks uger. Nokia N93i faldt fra 5.779 kr. til 5.512, Sony Ericsson W880i faldt fra 3.335 til 3.050 og Nokia E65 faldt fra 3.299 til 3.050 kroner. Og her er der ikke engang taget højde for eventuelle lokale slagtilbud.

Chefredaktøren forventer desuden brugte N95'ere i omløb ret hurtigt. Produkterne er købt af "first movers", der så efterfølgende konstatere, at N95 måske ikke lige var, hvad de forventede.

N95 er high end = dyr

N95 hører til i den dyre ende af mobilskalaen. Men spørgsmålet er, om den er pengene værd? Vi får syn for sagen, da vi på Mobilsiden.dk snart venter at modtage N95.

Men uanset hvad, så får man langt mere valuta for pengene end ved køb af f.eks. Nokia 8800, som hovedsageligt spiller på sit flotte ydre.

Nokia N95 ser også godt ud. Men den gør langt mere end det. Den har en indholdsside, som mildest talt byder på alt, hvad hjertet begærer.

For sine sparepenge får man blandt andet en lækker farveskærm på 2,6 tommer, musikafspiller, FM-radio, EDGE, 3G, HSDPA (Turbo 3G), Bluetooth, 110 MB intern hukommelse med mulighed for udvidelse op til 1 GB, fem megapixel kamera, videooptager og ikke mindst GPS.

N95 ligger i danske butikker i slutningen af april måned.

Debat om emnet, klik her...

Mobilsiden.dk har fået et smugkik på Nokia N95. Se vores oplevelse af modellen i videoklippet.


Nokia N95 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies