Næste Android M statue teaset (VIDEO)

Lige nu vides det ikke hvad 'M' står for af søde sager i forbindelse med Google kommende Android version, men vi får et smugkig her.

Næste Android M statue teaset (VIDEO)

Alle Android versioner er som bekendt opkaldt efter desserter eller andre søde sager, fra KitKat til Ice Cream Sandwiches, men det er endnu uvist hvad den næste version kommer til at hedde, og i den forbindelse hvilken ny statue der skal op på græsplænen hos Google.

De eneste kriterier er at det skal være sødt, og starte med M. Der er mange som regner med at det i denne omgang bliver Marshmallow, og en ny video kan måske lede tankerne hen i netop den retning.

Læs også: Android Lollipop når 18 procent udbredelse – stadig i sneglefart

Videoen er uploadet af Google medarbejderne Nat og Lo som for nyligt har startet deres kanal hvor de går bag om gardinerne hos Google. De har lavet en sjov lille video som teaser for den nye M version, der er ikke mange nye informationer i selve sangen, men til sidst ses hvad der må formodes at være den nye statue som sprøjtemales.

Selv om det ikke nødvendigvis er det endelige lag maling, så leder cylinderformen tankerne hen mod en skumfidus-robot.

Kilde: Phandroid