Navigon til iPhone: Nu i nordisk udgave

Navigons GPS-applikation til iPhone kan nu købes i en version, der kun inkluderer kort til Skandinavien.

Navigon til iPhone: Nu i nordisk udgave

Nu kan alle iPhone-ejere købe en nordisk udgave af Navigons GPS-applikation. Den eneste forskel fra den originale udgave er, at der kun er fire kort inkluderet: Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Applikation kan findes i App Store under navnet MobileNavigator Nordics, og den koster i skrivende stund 369 kr. Denne pris gælder kun indtil den 30. juni, hvor prisen bliver sat op til 529 kr.

For blot tre dage siden frigav Navigon MobileNavigator Europe, der inkluderer kort til 40 forskellige europæiske lande. Prisen for denne applikation er 559 kr.

Også i dette tilfælde stiger prisen efter den 30. juni. Det vides endnu ikke hvor høj en prisstigning, der er tale om.