Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nej til reguleringer på fastnettelefoni

Nej til reguleringer på fastnettelefoni

IT- og Telestyrelsen vil ikke foretage yderligere reguleringer på fastnettelefoni, selvom en undersøgelse viser, at TDC er dominerende på markedet.

IT- og Telestyrelsen har vurderet, at der ikke er belæg for yderligere reguleringer på fastnettelefoni, selvom TDC sidder på over 80 procent af markedet.
IT- og Telestyrelsen har vurderet, at der ikke er belæg for yderligere reguleringer på fastnettelefoni, selvom TDC sidder på over 80 procent af markedet.

I dag kom svaret på en grundig undersøgelse vedrørende sikkerhed for fair konkurrence på markederne for fastnetabonnementer til både private og erhvervskunder.

Afgørelsen blev, at IT- og Telestyrelsen ikke vil foretage yderligere reguleringer på området.

Det kan umiddelbart undre, at IT- og Telestyrelsen har besluttet sig for ikke at regulere markedet yderligere, eftersom undersøgelsen klart viser, at TDC har en meget dominerende stilling.

I 2003 var selskabets markedsandel på hele 85 procent på fastnetabonnementer til private og 82 procent for erhvervskunder. Tal som ikke ligefrem kan siges at være fordrende for konkurrence.

Alligevel har IT- og Telestyrelsen valgt, at TDC ikke skal pålægges forpligtigelser, der kan kompensere for den manglende konkurrence.

Begrundelsen for dette er, at TDC er for forpligtet til at sælge fastnetabonnementer til selskabets konkurrenter på regulerede vilkår, hvilket hjælper til at fremme konkurrencesituationen på markederne for fastnetabonnementer og dermed skabe gunstigere vilkår for slutbrugerne.

Afgørelsen er faldet på baggrund af den nye telelovgivning om markedsundersøgelser, der trådte i kraft i midten af 2003.
IT- og Telestyrelsen undersøger i den forbindelse konkurrencen på 18 forskellige markeder.

Hvis en undersøgelse viser, at der er mangel på konkurrence på et marked, er det IT- Og Telestyrelsen, som skal forsøge at løse de konkurrenceproblemer, det pågældende marked måtte have. Indtil videre har styrelsen truffet afgørelser på 14 ud af de 18 markeder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies