Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Netbrug fra mobilen stormer frem

Netbrug fra mobilen stormer frem

Danskerne er vilde med at gå på nettet fra deres mobil. Nye tal viser, at sofaen er et populært sted, at benytte smartphonen.

65 procent af smartphone-ejerne sufer nettet fra mobilen hver uge. (Foto: Mobilsiden.dk).
65 procent af smartphone-ejerne sufer nettet fra mobilen hver uge. (Foto: Mobilsiden.dk).
Foto: Mobilsiden.dk

Selvom mobilen, i forhold til computeren, har en lille skærm, så betyder det ikke, at den lille lommeenhed ikke benyttes til netadgang.

Ifølge DR Medieforskning benytter 28 procent af danskerne internettet fra deres telefon, stort set hver eneste dag. Det svarer til mere end en fordobling på blot et enkelt år.

Selvom smartphonen er meget mobil, så ynder vi at sidde med mobilen i sofaen. TNS Gallups undersøgelse ”Mobile Devices” fra foråret 2011 viser, at 56 procent af smartphone-ejerne, benytter applikationer, når de sidder i sofaen, hvor computeren ellers ofte er inden for rækkevidde.

DR Medieforskning mener det hænger sammen med, at det er nemmere at tage mobilen op af lommen, og læse nyheder og holde styr på bankkontoen, end det er, at starte computeren op.

I kategorien ”smartphone-brugere” netsurfer omkring 65 procent fra mobilen hver uge, og lige så mange benytter applikationer.

Apps og mobil-websites lige populære

De små apps har skabt et nyt forbrugsmønster på mobilen, men det betyder ikke døden for websites i browseren.

TNS Gallup og en undersøgelse fra DR Panelet viser, at cirka det samme antal brugere læser nyheder via applikationer, som læser nyheder på mobile web-sites, via browseren i mobilen.

Generelt benytter hver mobilbruger ikke ret mange apps. Omkring halvdelen af app-brugerne anvender ikke mere end fem forskellige apps om ugen.

Cirka ni procent af danskerne har lige nu en tabletcomputer i hjemmet, hovedsageligt er det Apples iPad, der har fundet vej til stuerne.

Se også:
- Mobilsiden.dk på mobilen - link
- Mobilsiden.dk som app til iPhone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies