Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Netflix tester løsning på landesnyd

Netflix tester løsning på landesnyd

Man kan narre Netflix til at tro, at man er amerikaner for på den måde at få mere indhold, men Netflix tester et modsvar

Der findes en lang række software og apps, der kan give dig en anden placering i verden, end du egentlig har. På den måde kan en hjemmeside eller tjeneste eksempelvis tro, at du er i USA, og det gør mange for at få det amerikanske udvalg af film og serier på Netflix.

Læs også: DR springer streaming til Apple TV og Chromecast over

Netflix kan dog være på vej med en blokering af adgang via disse tjenester, for mange har fortalt sitet TorrentFreak.com, at de har haft problemer med adgangen til Netflix via disse tjenester som TorGuard, der er en af de måder at fifle med ens placering.

Den populære streamingtjeneste menes at teste disse tiltag, da det ikke er alle brugere, der har disse problemer. Nogle har også fået adgangen til Netflix tilbage, og blokeringen har altså kun været midlertidig.

Pres fra producenter

Grunden til at Netflix kigger på at blokere brugere, der benytter sig af denne metode til at maskere ens nationalitet, ligger sandsynligvis hos filmselskaberne. Rettighederne til at vise film og serier er nemlig forhandlet individuelt pr. land, og derfor er udvalget forskelligt fra område til område.

Læs også: Jagten på musikpirater - historien fra den anden side [Del 2]

De store filmselskaber vil presse Netflix til at blokere for de brugere, der kommer fra en land hvor en given film ikke må vises via Netflix, men bruger en service til at narre Netflix til at tro, at man er i et andet land – et land hvor filmen godt må vises via Netflix.

Der er stadig en række apps og software, som ikke er blevet påvirket af dette, men det kan være et tegn på mere kontrol fra Netflix side i fremtiden.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Thomas Ulvedal 07-01-2015 14:51:30

Der er kommet en ny artikel som opfølgning på denne
http://www.mobilsiden.dk/nyheder/netflix-afviser-blokeringssnak,lid.33588/

Mvh
Thomas Ulvedal
Mobilsiden.dk

1 2
Bo 07-01-2015 08:52:14

Hvis de gør det, så opsiger jeg mit abonnement med det samme. At kunne se de amerikanske serier er det eneste, der gør det værd for mig at have et Netflix abonnement. Jeg føler mig efterhånden presset til at bruge ulovlige streamingstjenester som popcorn Time, men det kan ikke passe at lovlig streaming skal være så bund elendigt med så lille udvalg.

1 2
Naggie21 06-01-2015 16:04:34

Nyheden kom frem allerede for næsten en uge siden, og Netflix har allerede været ude at afkræfte det og forklaret hvad der faktisk sker.
De har implementeret en løsning på langsomme netværk der gør, at hvis ikke der er svar indenfor 4 sekunder, så falder den tilbage på Google's DNS servere, i stedet for den DNS, der er sat op i dit netværk. Simpelthen fordi Google DNS servere er gratis og blandt de hurtigste i verden.

7 0
Naggie21 06-01-2015 16:07:13

Her er lige en bekræftelse på min påstand: http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=12071&zoneid=5

7 0

Om brug af cookies