Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Netflix vil forsøge sig med offline streaming - bare ikke i DK

Netflix vil forsøge sig med offline streaming - bare ikke i DK

Netflix-chef Ted Sarandos bekræfter at der arbejdes på offline-streaming. Herhjemme skal vi dog ikke regne med, at funktionen kommer.

Streaming-giganten Netflix er sammen med YouTube en af de helt store forbrugere af båndbredde. Men hvis man som forbruger vil værne om datapakken, eller er mobildækningen tvivlsom, er mulighederne begrænsede.

Løsningen hedder ’offline streaming’ - en feature der vil gøre det muligt at hente favoritserien eller filmen på forhånd via WiFi-netværket. Og netop denne mulighed åbner Netflix’ indholdschef Ted Sarandos op for i et interview med den amerikanske TV-kanal CNBC.

”Vi har drøftet det længe internt, men vurderer at mobilt bredbånd og Wi-Fi bliver stadigt mere dækkende” siger Netflix-chefen.

Se også: Tag et Netflix-tjek og se, om dit netværk holder [TIP]

Chefen pointerer samtidig, at lanceringen af Netflix i udviklingslande og vækstøkonomier giver selskabet udfordringer.

” Her er meget varierede dækningsforhold. I flere af de lande er der derfor en udbredt download-kultur som det ville være interessant for os at imødekomme.” forklarer han.

Herhjemme skal vi dog ikke regne med at feature vil blive tilgængelig. ”I den mere velstående del af verdenen tror vi dog på, at mobildækningen er tilstrækkelig” understreger Sarandos.

Læs også:  Netflix-chef: mængden af egne shows vil eksplodere

Verdensomspænde streaming

I foråret begyndte tjenesten at servicere 130 nye lande globalt – hvilket gør, at tjenesten nu er at finde i 190 lande på verdensplan.

Pt. er det kun Amazons videostreaming-tjeneste der tillader, at video og film hentes på forhånd i samtlige af de lande, hvor tjenesten er tilgængelig.

Se også:  YouTube Go: hent dine videoer og brug dem offline

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies