Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Netradio på mobilen tømmer din pengepung

Netradio på mobilen tømmer din pengepung

Når mobilen bruges til netradio eksploderer telefonregningen i løbet af et øjeblik. Men netradio er vejen frem, mener teknikguru.

Den gamle FM-radio trues af udviklingen, men DAB-radioen er ikke vejen frem. "Snakken om DAB i Danmark er en fejlsatsning af dimensioner", lyder det fra Danmarks teknologiguru nummer ét, Preben Mejer, direktør på Innovation Lab.

I stedet mener Preben Mejer, at radio skal distrubueres via internettet, skriver Børsen.

Hjemme er det let at installere en radio i køkkenet, der via nettet kan spille f.eks. P3 eller The Voice. Når det kommer til mobilen er udfordringen økonomien.

Gigantiske regninger for mobil-radio

At benytte netradio på mobilen er forholdsvist let. Både hos Nokia og Apple iPhone kan programmer til formålet downloades - men prisen er en udfordring.

En times lytning af DR (128 Kbit/s) benytter 56 megabyte data, og er prisen bare to kroner pr. megabyte ender udgiften på 112 kroner. Det viser beregninger 3 har lavet for Børsen.

På mange mobilabonnementer er dataprisen stadig i nærheden af ti kroner, hvilket bringer udgiften på radiolytningen op i gigantiske højder

Løsningen for kunderne er at købe et dataabonnementet med en fast pris, samt holde øje med forbruget, så man ikke rammer det loft, der altid er på sådanne abonnementer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies