Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   NEXT05: spændende teknologier og skøre gadgets

NEXT05: spændende teknologier og skøre gadgets

I dag slog Innovation Lab dørene op for udstillingen NEXT05, som foregår på IT Universitetet i København. Her kan man se hvilke teknologier fremtiden bringer. Udstillingen kan opleves frem til lørdag den 26. november klokken 18.00

Udstillingen starter idag og kører frem til imorgen Lørdag den 26. november.
Udstillingen starter idag og kører frem til imorgen Lørdag den 26. november.

IT universitetet er i denne weekend fyldt til bristepunktet med spændende teknologiske nyheder, som vi forhåbentlig kommer til at se meget mere til i fremtiden.

Man kan blandt andet opleve den berømte og prisvindende brint-bil EcoCar bygget af et hold studerende fra Danmarks Tekniske Universitet, Counterstrike via løbebånd og en digital klatrevæg.

Inden for mobilteknologi byder NEXT05 blandt andet på mobiltelefoner med seks megapixel kamera, en mobil der reagerer på dine bevægelser og mulighed for virtuelt at spille bordtennis, hvor mobilen er bat.

Hvis du hører til den gruppe af befolkningen, som ikke kan få nok af banebrydende og skøre teknologier og gadgets, skulle du slå et smut forbi NEXT05, som foregår på IT Universitetet på Amager.

Udstillingen kan opleves frem til lørdag den 26. november klokken 18.00. Det koster 50 kroner i entré, medmindre du er studerende, for hvem der er 10 kroners rabat at hente.

Mobilsiden.dk har været på stedet og du kan læse mere om vores oplevelser fra NEXT05 i næste uge.

Læs mere om NEXT05 her...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies