Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nexus 5-rygtet er tilbage på sporet

Nexus 5-rygtet er tilbage på sporet

En normalt velinformeret Twitter-bruger med hang til at lække smartphones, skød et rygte om ny Nexus-mobil ned. Nu er der imidlertid enighed igen.

Først var rygtesmedene godt på vej til at bringe en ny Nexus-smartphone fra Google på banen med LG som producent, dernæst blev det afvist af en normalt velinformeret Twitter-bruger, men nu ser alle ud til at være enige.

Konklusionen er, at LG kommer til at være Googles hardwarepartner til Nexus 5, og at arbejdet allerede er tæt på at være helt i mål og klar til lancering.

Det hele begyndte med ovenstående billede fra Googles afsløring af KitKat-statuen, som symboliserer den næste Android-version (Android 4.4 KitKat).

Spekulationerne om en ny Nexus-smartphone begyndte at accelerere, og blev kort efter fulgt op af nedenstående billede og oplysninger fra FCC (Federal Communications Commission).

Den iøjnefaldende udskæring til kameralinsen stemmer overens på de to billeder, og det fik derfor mange til at konkludere, at LG står bag hardwaren - og ikke Googles egen mobilproducent, Motorola.

Dette blev imidlertid skudt ned af den normalt så velunderrettede Twitter-bruger @evleaks, som har afsløret en række kommende smartphone-produkter.

Han meddelte først, at LG D820 blot er en ny udgave af LG's G2-mobil, som virker til de såkaldte CDMA-netværk. Nu skyder @evleaks sin egen udmelding ned.

- "Glad for at kunne meddele, at det ser ud til, at jeg tog fejl vedrørende LG D820/D821...", lyder det i tweetet.

Oplysningerne fra FCC afslører i øvrigt målene 131,9 x 68,2 mm og en skærmstørrelse på lige knap 5".

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Morten Jensen 13-09-2013 11:43:04

Så er spørgsmålet bare, om den får nogle af de lækre features fra LG G2 (2 X tab unlock, OIS osv.), og hvornår den udkommer. :-)

0 0
Thomas Larsen 13-09-2013 18:18:33

Nexus enheder er kun AOSP, så den får det ikke medmindre de tilføjer det i stock.

0 0
Morten Jensen 13-09-2013 21:00:03

Ja det ved jeg. Men OIS er en hardware ting, så det kunne de godt implementere. Og det lader ikke til at den får knapper på bagsiden som G2, så dobbelt tap unlock er nok ikke nødvendig. Men det store batteri og de strømspare funktioner G2 har kunne de godt tage med

0 0

Om brug af cookies