Nexus 7 kommer til Danmark i oktober
Den seneste Android-tablet fra Asus og Google kommer på hylderne i Danmark den 4. oktober 2013. Det oplyser Asus i en pressemeddelelse.
Følgende butikker vil forhandle Nexus 7: Bilka, Expert, Computercity, Webhallen, Komplette, Fona og Dustin.
Udgaven med 16 GB hukommelse vil koste 1.999 kroner. Den store version med 32 GB hukommelse vil ligge til 2.299 kroner. Der er tale om Nexus 7-tablets med Wi-Fi.
Ved lanceringen tilbage i juli var det uklart hvornår Nexus 7 ville ramme Danmark og til hvilken pris, men det er altså opklaret nu.
Nexus 7 32 GB med 4G LTE adgang vil blive tilgængelig i slutningen af fjerde kvartal 2013. Hvilken pris der forventes er ikke oplyst.