Nexus One opdateres snart til Android 2.3

De få ejere af Nexus One i Danmark kan snart opdaterer deres mobil til Gingerbread-versionen af styresystemet Android.

Nexus One opdateres snart til Android 2.3

Det er nok de færreste danskere, denne nyhed vil interessere, men her kommer den alligevel: Inden for de næste par uger bliver Google Nexus One opdateret til Android 2.3 Gingerbread.

Det er uinteressant for de fleste, fordi Nexus One aldrig officielt kom til Danmark, og derfor kun har kunne købes parallelimporteret, eller i udlandet.

Der findes dog helt sikkert et par Nexus One i Danmark, og ejerne af dem kan i følge et Tweet fra Google opdatere OTA, det vil sige over the air, og altså ikke noget med at koble mobilen til computeren for at opdatere.