Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   NFC snart i dit supermarked

NFC snart i dit supermarked

Mulighederne for at betale med NFC rykker nærmere.

Near Field Communication (NFC) rykker nærmere dag for dag. Nokia satser benhårdt på teknologien, og flere andre mobilproducenter har også meldt sig på banen. NFC kan potentielt blive fremtidens erstatning for kreditkort, da teknologien let kan benyttes til alt fra køb af busbilletter til betaling i supermarkedet.

Hjemme i lille Danmark arbejdes der i øjeblikket bag kulissen for at få indført NFC overalt i detailbranchen. Firmaet NFC Danmark og dets partnere, som blandt andet inkluderer ATEA og Nokia, vil nemlig gøre det praktisk muligt at benytte NFC i detailhandlen.

NFC Danmark har i en pressemeddelelse annonceret, at man i først kvartal 2012 vil indføre NFC i detailhandlen i Danmark. Dermed vil man for første gang i verden kunne købe dagligvarer via mobiltelefonens NFC teknologi. Hvis projektet gennemføres som planlagt, så vil der være tale om verdens første supermarked med mulighed for betaling via NFC.

Funktionelt vil man møde et stort display, som minder om varehylden i supermarkedet. Her er der så påsat NFC chip ud for hver enkelt vare. Scannes NFC chippen med telefonen, så ryger varen i en elektroniske indkøbskurv, og man betaler til slut for det samlede indkøb. Efterfølgende vil varerne blive bragt hjem til køberen.

NFC Danmark understreger, at teknologien stadigvæk er i en opstartsfase, og foruden NFC så vil der også blive opsat QR koder på varerne i NFC supermarkedet, så folk uden NFC kompatible telefoner også kan shoppe via mobiltelefonen.


Læs også: 
 - Nokia er markedsleder på NFC   
 - Ingen NFC i Nokias Lumia telefoner



Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Hassan 27-10-2011 14:59:36

jeg synes det er en meget god ide, så er der penge, dankort, mobil ovs. et sted !!
hvis I er enige så smid en kommetar :)

0 0
Søren 27-10-2011 15:04:02

jamen helt enig - det cool ved at betale med NFC er at NFC danmark laver en software som gemmer alle kvitteringer, så kommer du aldrig til at mangle dem hvis du skal bytte varer eller lave rejseafregning

0 0
Hassan 27-10-2011 16:35:39

nemlig lige præcis, og det hele er et sted ;)

0 0
Søren 27-10-2011 14:11:03

Jeg vil lige tilføje at der er tale om at opstille en væg med billeder af varer inkl. NFC tag og QR koder på adresser som f.eks kunne være i metroen etc etc. altså uden for supermarkedet ( - : Videre vil jeg lige oplyse at det så er korrekt at i f.eks. Føtex OG Superbedst vil det være kassebetaling med NFC som vinder frem - men vare info etc. kunne jo godt blive NFC.

0 0
Kim Harder 27-10-2011 14:07:29

På den måde, som det er beskrevet i artiklen, så bliver det ikke til noget her i Danmark. Det er vi forbruger alt for beviste til, at vil accepterer. Så kan vi lige så godt blive hjemme, og handle direkte på nettet, og varene bliver bragt hjem til os, som det er i dag.

Betaling med mobiltelefon i supermarkedet hvor man blot lægger sin mobil op på en scanner, den del af teknikken kan vi bruge, men vi vil selv have lov til, at vælge de varer, som vi ønkser, at købe, når vi går ud og handler.

Daglivarer vil jeg ikke købe via en stor skærm. Skærmen vil derimod være et udmærket alterativ i guldsmede forretninger, og andre steder, hvor man handler med værdigfunde vare, som ikke fylder meget.

0 0
Nino 27-10-2011 11:35:30

...måde at gøre det på! Når man nu står i butikken og har valgt de varer, hvorfor skal de så bringes ud til en. Så er det jo bedre at shoppe fra internettet og få dem bragt ud. Hvad er motivationen for at gå ned til butikken når man ikke kommer hjem med nogle varer? Jeg troede faktisk at man ville bruge NFC på en helt anden måde - i sted for visakort, tager du telefonen ud og "swiper" den over et NFC felt ved kassen når du skal til at betale. Det samme i transportmidler. Ellers bliver det jo det samme som at åbne supermarkedets app og shoppe og får det bragt hjem, eller at købe busbilletter over SMS eller App.

0 0
Kim 27-10-2011 12:05:53

Det er bestemt også meningen. Vi har vel alle set fadølsbaren, hvor man kører sin tlf forbi og så kan tanke en fadbamse. Det er essensen af NFC - altså ikke øl, men at man bruger tlf som betalingsmiddel.

0 0
Johnny K. Olesen 27-10-2011 12:04:43

Den konkrete løsning som NFC Danmark arbejder på, den bliver løst ved at scanne varer forskellige steder i butikken. Det er IKKE ensbetydende med at alle butikker vil benytte NFC på denne måde.

Firmaet NFC Danmark er meget hemmelighedsfulde omkring det beskrevne projekt, så jeg er ikke sikker på, at der er tale om et normalt supermarked såsom Netto eller Føtex. Der kunne sagtens være tale om f.eks. Metro eller lignende.

0 0
Jim Flower 27-10-2011 12:22:12

Kilde, Johnny?

0 0
Johnny K. Olesen 27-10-2011 13:28:08

Hej Jim
En pressemeddelelse fra NFC Danmark - det fremgår også i artiklen.

0 0
Kim 27-10-2011 12:09:27

... skulle man så ikke modificere overskriften lidt? Syntes i generelt har en noget sensationel tilgang til overskrifter. Det er jo trods alt de færreste der handler i engros-markeder.
Desuden er Metro ikke et supermarked.

"METRO er Danmarks største engrosvarehus med et kæmpe sortiment på op imod 35.000 varenumre. Find hvad du skal bruge i METRO."

0 0
Johnny K. Olesen 27-10-2011 13:39:11

Hej Kim

Nej, delen med Metro er et rent gæt fra min side.

NFC Danmark har ikke ønsket at løfte sløret for hvilket supermarked der får NFC i løbet af 1. kvartal 2012. Firmaet benytter dog specifikt ordet "supermarked" i deres pressemeddelelse, så overskriften er ikke helt ved siden af.

Samtidig så arbejdes der intensivt på at få NFC ud i detailhandlen både i Danmark og flere steder i udlandet, så jeg mener ikke overskriften er overdrevet eller forkert.

0 0
Kim 27-10-2011 14:01:33

"snart" lyder for tidligt ;)

0 0
Mazzen 27-10-2011 11:21:17

Kommer aldrig til at gøre det når det gælder dagligvarer, vil selv ha muligheden for at vælge det stykke kød som jeg syns ser bedst ud til den ret jeg skal lave, set i forhold til en samlebåndspakning af en ordreliste.

Ellers en fin nok ide, selvom den kræver tilvending.

0 0
Kim 27-10-2011 12:04:28

Tror du er et par skridt for langt fremme. :)
Eller tilbage, for den mulighed du beskriver findes jo (stort set) i dag, ved at handle over nettet. Det kan man også fra sin telefon.

NFC betyder Near Field Communication, så du er nødt til fysisk at være i butikken. Dvs. at du selv vælger det kød du vil have, får det lagt ind i telefonen, og ender med at bruge din telefon til betaling, frem for dit dankort.
Det samme med QT-koderne, dem skal du jo også selv fysisk skanne.

0 0

Om brug af cookies