Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   NFC vil sætte gang i forbrugsøkonomien

NFC vil sætte gang i forbrugsøkonomien

Den trådløse teknologi NFC vil sætte gang i betaling via mobiltelefonen.

Juniper Research har foretaget en analyse, der viser at teknologien NFC (Near Field Communication), vil sætte gang i betaling af dagligvarer med mobiltelefonen.

Det vil først og fremmest være services og produkter til små priser, hvor NFC skal vinde frem. Det vil sige drikkevarer, snacks, slik, billeter, men også mobiltelefoner og mobilservices.

Betaling med NFC vil stige til 360 milliarder kroner i 2013, men den største stigning vil ske fra 2011. De ledende markeder vil være Kina, Nordamerika og Vesteuropa. Korea, Singapore og Australien er ligeledes potentielle succesrige markeder.

Her er de vigtigste punkter fra analysen:

- Den største stigning vil være fra 2011 til 2013, hvor der vil ske en femdobling.

- 2009 vil være et begrænset år for NFC. Dog vil Østen og Kina sætte gang i udviklingen.

- I 2013 vil hver femte mobil have NFC.

- De tre ledende markeder vil stå for 90 procent af NFC-brugen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies