Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nintendo er nu mere værd end Sony - takket være Pokémon

Nintendo er nu mere værd end Sony - takket være Pokémon

Nintendo har oplevet en kolossal fremgang efter lanceringen af spille Pokémon GO. Nu er de endda større end Sony.

Pokémon GO har på bare to uger betydet enormt meget for Nintendo
Pokémon GO har på bare to uger betydet enormt meget for Nintendo
Foto: TheCountryCaller.com

Det super populære mobilspil Pokémon GO stjæler overskrifter verden over, og nu er spillet på banen igen.

Pokemon GO har været tilgængeligt i udvalgte lande i mindre end to uger, men alligevel har Nintendo kunne mærke en ekstrem stor fremgang.

Tirsdag overhalede Nintendo såmænd Sony i markedsværdi, som nu er mere end fordoblet siden spillets udgivelse. Det beretter Bloomberg.

Nintendo har nu en værdi på næsten 4,5 trillioner japanske yen, eller det der svarer til godt 275 milliarder danske kroner.

Således har spilgiganten oversteget et firma som Sony med næsten 20 milliarder kroner, og i fredags satte Nintendo rekord for flest aktier solgt på én dag i Japan.

Se også: Pokémon GO: Den ultimative guide med tips og tricks

Men det er ikke kun Nintendo, der rider højt på Pokémon-bølgen. McDonald’s i Japan har lanceret et nyt tema for deres kendte børnemenu Happy Meal, nemlig Pokémon.

Bare ved at putte legetøj fra spillet i pakken, har McDonald’s oplevet en 23 procent fremgang på det japanske aktiemarked.

Alt dette til trods for, at Pokémon GO endnu ikke er udgivet til sit hjemland endnu. Modsat USA, Australien, det meste af Europa og ja Danmark, må japanerne nemlig vente i tålmodighed på at kunne fingrene i det populære spil.

Læs også: Pokémon GO er nu officielt tilgængeligt i Danmark

Der er endnu ingen forlydender om, hvornår det bliver lanceret i Japan, men i en artikel til Forbes har den administrerende direktør fra udviklerne Niantic udtalt, at det simpelthen er pga. manglende serverkapacitet, at de bliver nødt til at vente med udgivelsen.

Men selvom japanerne i første omgang er blevet holdt udenfor, så er det altså ikke noget, der er stået i vejen for de gode resultater. Nu bliver det så bare spændende at se, hvor langt og hvor højt Nintendo når, inden Pokémon-feberen har lagt sig.

Læs også: Windows-brugere raser: Vi vil også spille Pokémon GO!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies