Nokia 2710: billig navigations-mobil

Nokia har begået en GPS-telefon, som alle kan få råd til.

Nokia 2710: billig navigations-mobil

Nokia 2710 Navigation Edition er den billigste GPS-mobil, Nokia har lavet til dato.

Nokia 2710 kører Nokia Maps over internetforbindelsen, men har derudover kort indlagt på telefonen, hvis internetforbindelsen skulle gå tabt eller ikke være tilgængelig.

Den har 2,2″ skærm, 2 megapixels kamera og MP3-afspiller og FM radio. Nokia 2710 holder strøm i 18 dage på standby, og 4 timer og 20 minutters taletid.

Der følger en oplader til bilen med Nokia 2710, samt en holder der for eksempel kan sættes i forruden.

Nokia 2710 kommer på markedet i andet kvartal af 2010.