Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia 3110 Evolve ny miljørigtig mobil

Nokia 3110 Evolve ny miljørigtig mobil

Endnu en mobil for den mindre krævende bruger i 3110-serien er netop præsenteret i Holland.

Topchef for Nokia, Olli-Pekka Kallasvuo, har netop ved en event i Amsterdam, Holland, introduceret Nokia 3110 Evolve.

Præsentationen drejede sig meget om miljøhensyn. 3110 Evolve skulle således være med covers lavet af 50 procents genbrugsmateriale og mobilen kommer i en salgspakke, som består af 60 procent genbrugt materiale.

Opladeren er Nokias mest energirigtige til dato. Den bruger 94 procent mindre energi end "Energy Star" mærkningen kræver.

Nokia 3110 Evolve har mp3-afspiller, FM-radio, Bluetooth og et lille kamera på 1.3 megapixels. Vægten er kun 87 gram. Nokia lover standby tid på 16 dage med 3,5 timers taletid. Styresystemet er baseret på Series 40-systemet. Salget forventes at starte i første kvartal 2008.

Olli-Pekka lagde ved præsentationen vægt på, at Nokia siden februar 2006, er begyndt at pakke deres mobiler i mindre pakker - ligeledes af miljøhensyn.

Back in time...

Indtil nu, har Nokia ikke frigivet specifikationer på 3110 Evolve. Mens vi venter kan vi se tilbage på mobilhistorien.

3110 Evolve er en ny version af klassikeren 3110, der kom på markedet i juli 1997, som en opfølger på 2110. Læs mere om 3110, klik her!

Dengang hovedfunktionerne opkald, sms og 25 forskellige ringetoner. Omkring maj 2007 kom så 3110 Classic, ligeledes med fokus på den mindre krævende bruger, men nu også med funktioner som FM-radio, musikafspiller, 1.3 megpixels kamera og Bluetooth.

Specifikationer på Nokia 3110 Evolve

 - Kamera: 1.3 megapixels (8 x digital zoom og videooptager)
 - FM-radio (stereo)
 - Mp3-afspiller
 - Bluetooth (med stereo)
 - Understøtter microSD på op til 2 GB
 - Data: Via GPRS og EDGE
 - Vægt: 87 gram
 - Mål: 108,5 x 45,7 x 15,6 mm

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies