Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia 6136, telefoni via WLAN og GSM

Nokia 6136, telefoni via WLAN og GSM

Nokia bygger med 6136 bro mellem det nuværende GSM-net og hjemmets trådløse netværk (WLAN). Telefonen kommer i andet kvartal 2006.

Nu smelter mobilnettet sammen med 'hjemmenettet'.

Når du er hjemme kobler den kommende Nokia 6136 sig automatisk op på dit trådløse netværk - altså via Internettet. Bevæger du dig udenfor er det mobilnettet der overtager dine samtaler. Alt dette er naturligvis ikke noget som du som mobilbruger lægger mærke til – det lover Nokia i hvert fald.

Hvis du vil ringe via Internettet (på det trådløse netværk), skal du hos dit teleselskab have et UMA-abonnement. Selskaberne har dermed stadig mulighed for at taksere dig for samtalerne.

Teknikken der syr GSM og WLAN sammen hedder UMA. Bogstaverne står for Unlicensed Mobile Access.

Nokia 6136 er en klaptelefon med 1,3 megapixel kamera der både kan bruges til stillfotos og videoklips. Den har også musikafspiller og FM-radio.

Skærmen kan vise 262.000 farver og Nokia lover en standby tid på 280 timer når telefonen kører GSM. Er den på det trådløse net er standby tiden nede på 82 timer. I begge tilstande er samtaletiden omkring 5 timer.

Dimensionerne på Nokia 6136 er 90 x 46 x 23,6 mm. Vægten er 98 gram. Telefonens styresystem er 'series 40'. Den kommer på markedet i andet kvartal 2006.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies