Nokia 6700 Classic kommer i 18 karat guld

En rigtig guldtelefon kommer til Danmark i starten af 2010. Prisen bliver rimelig.

Nokia 6700 Classic kommer i 18 karat guld

Den succesfulde og billige Nokia-mobil, 6700 Classic kommer, i starten af 2010 på det danske marked i en specialversion.

Navnet er Nokia 6700 Classic Gold Edition. Det dækker over et cover af rustfrit stål beklædt med 18 karat guld.

Mobilen har også særlige wallpapers, som dermed underbygger det stilfulde ydre.

Selvom Nokia 6700 Classic Gold Edition er ret eksklusiv, er prisen forholdsvis lav.

Den originale 6700 Classic koster uden abonnement, ifølge Mobilpriser.dk, mellem 1.500 og 2.000 kroner. Den nye Gold Edition starter uden abonnement på 3.500 kroner.