Nokia 8 i power-udgave kommer snart til DK

Om små to uger udkommer Nokia 8 i en mere muskuløs variant på det danske marked.

Nokia 8 i power-udgave kommer snart til DK

Mens rygterne om en Nokia 9 topmobil fra HMD Global svirrer løs, er selskabet snart ude med en mere muskuløs udgave af deres første Android-flagskib, Nokia 8.

Mobilen hedder fortsat Nokia 8, men er udstyret med mere RAM og lagerplads så den i alt har 6GB RAM og 128GB lager mod henholdsvis 4GB og 64GB i den sædvanlige model.

Læs anmeldelsen:  Nokia 8 – klassiske dyder hersker [TEST]

Ud over sin styrkede indmad, vil den nye power-Nokia dele specifikationer med den eksisterende Nokia 8. Du vil igen får en Snapdragon 835 octa-core processor ombord og det dobbeltløbede Zeiss-kamera med 2 gange 13 megapixels.

Mobilen vil dog kunne kendes på sin særlige finish i blankpoleret aluminium med en navyblå farve.

Nokia 8 med 6GB RAM og 128GB lager får dansk debut den 10. oktober til en vejledende pris på 4.799 kroner.

Få den bedste Nokia 8 pris på mobilpriser.dk