Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nokia 8800 Sirocco edition ude nu

Nokia 8800 Sirocco edition ude nu

Nokia er klar med en ny variant af blærerøvstelefonen 8800. Designet på den nye Sirocco Edition er inspireret af naturens kræfter og menneskekroppens skulpturelle skønhed.

Nokia 8800 er ude i en speciel version kaldet Sirocco. Den har fået dette særprægede navn efter den kraftfulde ørkenvind, der blæser i Sahara. Mobilen har et smukt design, hvori der blandt andet gemmer sig et soundtrack komponeret af avantgarde musik-pioneren Brian Eno.

Med naturen som inspiration har den verdenskendte komponist komponeret et unikt lydspor, som er roligt og fængende. Det lyder nærmest som om, lydene er af en anden verden.

Ligesom sin navnebror findes den nye version af 8800 i to farver; en lys og en mørk. Den lyse er inspireret af den varme, tørre luftmasse og den mørke af den kølige og fugtige.

Den nye Nokia 8800 Sirocco gemmer på et kamera med to megapixel, et display med 262.000 farve og en safir-coated overflade samt udvidet batterilevetid.

Nokia 8800 Sirocco Edition har også et komplementerende Bluetooth headset. Denne lille trådløse øresnegl er også fremstillet i rustfrit stål og passer perfekt til den naturinspirerede nye version af 8800.

Nokia 8800 Sirocco Edition ligger allerede klar i udvalgte butikker, hvor den kan erhverves til den nette sum af cirka 7.500 kroner uden moms og tilskud.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her

Om brug af cookies