Nokia afviser rygte om Android-mobil

Et jobopslag satte spekulationer om en Android-mobil fra Nokia i sving. Det handler dog om korttjenesten HERE, oplyser firmaet.

Nokia afviser rygte om Android-mobil

For en kort stund fik Android-glade smartphone-brugere med hang til Nokia-design et håb om at se en kombination af netop disse brands.

Nokias søgen efter nyt software-personale med Linux-erfaring har imidlertid intet at gøre med udviklingen af en kommende Android-mobil, skriver afterdawn.com.

Rygterne om, at Nokia lurer på Android-markedet opstod efter en jobannonce på LinkedIn, der lovede, at den nye medarbejder ville arbejde i et “nystartet miljø” med “spændende nye produkter”.

Android er et Linux-baseret mobilstyresystem, men ifølge Nokia-talsmand Doug Dawson har det intet med Nokia søgen efter en ny medarbejder at gøre.

Via Twitter fortæller han således, at stillingen har forbindelse til korttjenesten HERE og understøttelsen af andre platforme – inklusiv iOS og Android.