Ifølge rapporter, blandt andet fra nyhedsbureauet Reuters, vil Nokia E7 blive annonceret for offentligheden i næste uge. Angiveligt skulle det ske ved den årlige event Nokia World.
Der har tidligere været rygter om Nokia E7, der grundlæggende minder om
Nokia N8, blot med et fuldt
QWERTY
-tastatur, der skubbes ud af siden på mobilen.
Under motorhjelmen skulle enheden køre systemet Symbian^3, præcis som N8. Et kamera på otte megapixels samt LED-fotolys ventes også at være en del af pakken.
Skærmen forventes at være fire tommer stor og have en opløsning på 640-360 pixels.
Nokia World afholdes i London den 14. og 15. september 2010. Mobilsiden.dk er til stede og dækker begivenheden.
Læs også: -
Smugkik på Nokia N8 -
N8: Læsernes indtryk