Nokia-boss: Forsøger at lære af Surface-tabletten

Nokia lurer på tabletmarkedet, fortæller firmaets direktør. Fokus vil i første omgang være på Windows.

Nokia-boss: Forsøger at lære af Surface-tabletten

Flere og flere tablets finder vej til butikshylderne, og de fleste modeller kører Android som styresystem.

I efteråret bragte Microsoft imidlertid de Windows-baserede Surface-tablets på banen, og det har rykket Nokia tættere på at deltage i kapløbet, fortæller Stephen Elop, administrerende direktør i Nokia.

 – “Vi følger markedet meget tæt, nu hvor Microsoft har introduceret Surface-tabletten, så vi forsøger at lære af det og forstå, hvilken form for deltagelse og hvilket tidspunkt, der kunne være det rette,” siger Stephen Elop ifølge AfterDawn.com.

Han fortæller, at Nokia kunne gå efter både Android og Windows, men sidstnævnte har fordelen ved at kunne spille let sammen med Nokias Windows Phone-baserede Lumia-telefoner.

– “Så når du kigger på Lumia 920, som kører Windows Phone, vil det give os mulighed for en temmelig integreret oplevelse med en Windows-tablet, -pc eller en Xbox. I første omgang vil vi helt klart kigge Microsofts vej,” siger Nokia-bossen og tilføjer.

– “Men vi har ikke taget nogen beslutning eller annonceret noget som helst.”

Det videre forløb om Tablet

Interessen for tematikken fortsatte. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 1/2/2013 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring Rekordsalg af iPads og Android-tablets på verdensplan – Læs videre her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.