Nokia: Brug ikke 2520-oplader

Finske Nokia har udsendt en advarsel omkring brugen af opladeren, der følger med Nokia 2520

Nokia: Brug ikke 2520-oplader

Nokia har udsendt en advarsel omkring brugen af opladeren til tabletten Nokia 2520, den der har navnet AC 300, og opfordrer alle ejere af den til at stoppe med at bruge den øjeblikkeligt.

Advarslen kommer på grund af Nokias egen kvalitetskontrol, som har vist, at et stykke plastik kan rive sig løs, og sker dette, kan komponenterne inden i opladeren potentielt give elektrisk stød, hvis opladeren sidder i en tændt stikkontakt.

For mere information henviser Nokia til denne hjemmeside, og siger ellers, at det kun er opladeren til Nokia 2520, der kan være risici ved. Alle firmaet andre opladere udgør ingen risiko.