Nokia-chef til møde med Telenor

Nokias aktiekurs steg efter at Stephen Elop var til personligt møde med Telenors administrerende direktør.

Nokia-chef til møde med Telenor

Nokias topchef Stephen Elop var på besøg hos Telenor, hvor han snakkede med Jon Fredrik Baksaas om den proces Nokia gennemgår i øjeblikket.

-”For kun tre-fire år siden kom folk til Nokia for at se hvad der skete. Den arrogance, som tidligere var ved Nokia er nu hos andre producenter, og det er nu Nokias mulighed,” siger Baksaas ifølge Dagens IT.

Netop nu venter hele mobilbranchen på, at Windows Phone 8 bliver lanceret. Stephen Elop tror skiftet til HTML5-applikationer vil gøre brugerne mindre bundet til en bestemt platform, hvilket kan komme Nokia til gode. Elop mener også, at konkurrenterne kan komme i samme situation, som Nokia.

-”Uden at kommentere på noget specifikt vil jeg sige, at teknologi-industrien har vist hvis selskaber går glip af en trend, så kan alle virksomheder komme i problemer. Der er også mange eksempler på virksomheder, som missede de tendenser og aldrig kom tilbage – men også eksempler på virksomheder der er kommet tilbage,” siger Stephen Elop.