Nokia DC-11 – ekstra strøm til mobilen (produkttest)

TEST: Strømmen fosser ud af de moderne smartphones - og hvad gør man så, når stikkontakten er langt væk? Lader på farten med Nokia DC-11 - også selvom man ikke har en Nokia mobil.

Nokia DC-11 – ekstra strøm til mobilen (produkttest)

Jeg tror mange smartphone-ejere har en fornemmelse af, at de på en arbejdsdag løber slalom fra stikkontakt til stikontakt, fordi strømmen forsvinder hurtigere fra mobilen, end en softice i en barnehånd på en varm sommerdag.

Heldigvis er løsningen lige ved hånden i form af den stikkontakt-frie mobiloplader, Nokia DC-11, der sådan set bare er et genopladelig batteri med ladestik.

DC-11 har Nokias lille runde ladestik, samt et microUSB stik. Det betyder, at man både kan oplade en Nokia-mobil og en anden enhed på én gang. Men det betyder også, at ‘ikke Nokia ejere’ kan have glæde af produktet.

MicroUSB gør nemlig, at langt de fleste nyere smartphones og mobiler, også kan oplades via DC-11.

Desværre skal DC-11 også oplades, hvis strømmen skal med i tasken, men der medfølger en oplader i salgspakken.

Standard-udstyr for enhver

Nokias eksterne strømenhed bør være en del af standard-udstyret hos alle, som har svært ved at holde strøm på deres smartphone.

DC-11 kan oplade en mobiltelefon fuldt ud minimum én gang, inden den selv skal i opladeren.

Prisen ligger de billigste steder omkring 300 kroner – et god køb til prisen.

Seks ud af seks stjerner. Dette produkt holder alt, hvad det lover.

Historien forstsætter

Historiens videre forløb. mobilsiden gik videre med sagen. Allerede d. 15/12/2010 kørte vi en opfølgning med en nyhedsartikel med fokus på HTC Desire Z – den sidste i rækken (mobiltest) – Artiklen finder du her. Seneste nyheder om Smartphone kan du læse her..