Nokia E72 – opfølger til E71

Den populære erhvervsmobil E71 opfølges nu af en udvidet version.

Nokia E72 – opfølger til E71

Med E72 har Nokia bibeholdt designet i rustfrit stål og aluminium, men inde i kassen findes en række positive ændringer.

På datadelen understøtter E72 Turbo 3G med hastigheder op til 10,2 Mbits/s i download og 2 Mbit/s i upload. Dermed er den parat til næste opgradering af mobilselskabernes 3G-datanet. Desuden har kan den tilsluttes til trådløst netværk.

Kameraet er nu på 5 megapixels, og der er tilføjet 3,5 mm standardstik til hovedtelefoner.

Mails på farten

Som på forgængeren har denne også komplet QWERTY-tastatur, og fokuspunktet er helt klart, at man skal have mails med på farten.

Mailklienter som understøttes er: Mail for Exchange, IBM Lotus Notes Traveler, Nokia Messaging samt Yahoo! Mail, Gmail, Windows Live Hotmail og Ovi Mail.

Noka E72 kan også åbne de kendte dokumenttyper fra Office 2007. Det sker i programmet Quickoffice 5.3.

Underholdningen er sikret

Bare fordi man er forretningensmand M/K, behøver det ikke være en kedelig telefon man benytter.

Nokia E72 har både musikafspiller og FM-Radio.

Kortprogrammet Maps fra Nokia er også installeret, og som en ekstra bonus har denne mobil indbygget kompas.

Fornuftig pris

Omkring 3.200 kroner uden abonnement forventes prisen at blive på Nokia E72, når den kommer på markedet i slutningen af tredje kvartal 2009.

Farveudvalget bliver Zodium Black, Metal Grey og Topaz Brown.

Specifikationer

 – Data: Op til 10.2 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload
 – Trådløst netværk
 – Bluetooth 2.0
 – Hukommelse: 4GB i salgspakken. Understøtter 16GB.
 – Skærm: 2,4 tommer (320×240 pixels). 16 mio farver
 – Vægt: 129 gram
 – Mål: 114 x 58 x 10 mm.
 – Styresystem: Symbian S60
 – A-GPS med kompas