Nokia “ejer” Windows Phone platformen

Nokia sidder på omkring 90 procent af Windows Phones markedsandele og mange forbinder Nokia og Windows Phone med hinanden.

Nokia “ejer” Windows Phone platformen

Nokia er uden tvivl det, som de fleste forbinder med Windows Phone platformen, selvom andre producenter også har forsøgt sig med enheder med Microsofts mobile styresystem.

En ny opgørelse fra AdDuplex viser, at Nokia sidder på omkring 90 procent af Windows Phones markedsandel og de sidste 10 procent er delt mellem de øvrige producenter. De to producenter, som har den største del af de resterende 10 procent er Samsung og HTC. Det skriver Pocketnow.com.

Af Nokias markedsandele, så er det Nokia Lumia 520-modellen der har 32,8 procent, mens Lumia 920 og 620 følger efter med hver 12,9 procent. Det nye kamera-“monster”, Lumia 1020, er endnu ikke at se på opgørelsen.

Men ligheden er nu ikke kun, at Nokia er Microsofts største partner når det kommer til Windows Phone – nu er Nokia også en del af Microsofts virksomhed.

Producenter, som HTC og Samsung, har oftest også kun en eller ganske få modeller på markedet ad gangen, mens Nokia har en hel serie i forskellige prisniveauer. Forsøgte de andre producenter en lignende strategi, så kunne markedet for Windows Phone måske være større.